Mandag - Fredag:
fra 8.00 - 18.00

Weekend & Helligdage:
fra 8.00 - 16.00

SEPTEMBER

En travl tid i haven

Midten af september er begyndelsen til enden på havesæsonen, men også starten på den næste sæson. Efterårsfarverne er begyndt at vise sig, de sidste bær modner snart, frugthøsten er i gang og de sene grønsager er også ved at være høstklare. Samtidig er det dog også tid for plantning og omplantning af stauder, lægning af blomsterløg, udskiftning til efterårets blomstrende planter i nogle af krukkerne osv. osv.

Læs mere

Stauder

En staude er en urteagtig plante med prydværdi, der visner helt ned til jorden, hvert år. Prydværdi adskiller stauder fra en anden plantegruppe, der kaldes flerårigt ukrudt.

Staudernes ”levetid” varierer fra art til art – nogle, såsom akeleje, lever ofte kun 2 - 3 år, medens andre lever 10 år eller mere.

Lidt forvirring opstår der også, fordi en del, både eenårige og toårige sommerblomster sammen med nogle stauder, ved selvsåning, formår at komme igen og igen, som om de var sejlivede stauder - det er dog nye planter på samme sted. ”Stauder, der skifter farve fra år til år,” er i virkeligheden som oftest selvsåede frø, der som følge af kryds-bestøvning er blevet anderledes end den oprindeligt plantede plante.

Staudens livscyklus er typisk med friske nye skud i foråret og afsluttende med en fuldstændig nedvisning om efteråret og vinteren, men variationen er dog ret stor. Eksempelvis Gemse- roden kan visne helt bort i en tør periode tidligt på sommeren, men komme igen og sågar blomstre endnu engang inden efterår. Hasselurten står som regel grøn vinteren igennem og Blåpuden bevarer sit løv indtil den nye vækst og blomstring er i gang.


Staudernes blomstringsperiode varierer fra et par måneder til nogle få dage – jo kortere jo mere eksplosivt og iøjnefaldende, som tommelfingerregel. En del stauders første blomstring kan programmeres til at foregå i plantens første vækstsæson, mod normalt i plantens anden og de efterfølgende vækstsæsoner. Det kan betyde at stauder, der købes i blomst for eksempel i juli/ august blomstrer i maj/juni året efter og fremdeles.

Der er stauder egnede til næsten alle jordtyper, fugtighedsforhold og lysforhold. Stauderne forekommer i naturen under vidt forskellige forhold. De arter og sorter vi dyrker i haverne er ofte mere eller mindre forædlede, men har stadig robusthed med sig fra naturen.

Forædlingen indenfor stauder er typisk indenfor blomsterstørrelse, farvevariationer, vækstform og holdbarhed (også som snitblomst).

Stauder er gode til ”at sætte kulør” på haven - det kan gøres med nogle enkelte grupper eller mere komplicerede arrangementer efter temperament og energi – fra en ”plamage” Blåpuder til det røde eller det rosa bed, der indeholder blomstrende arter fra tidligt forår til sensommer – måske side om side med det duftende bed af blomster og krydderurter. Det kan være krybende og lave eller éen meter høje planter.

Stauder i potter/containere kan plantes hele vækstsæsonen under behørig hensyntagen til vanding. Vær opmærksom på, at de fleste stauder vokser sig betydeligt større og kraftigere de efterfølgende år – det er faktisk oftest relativ unge småplanter, man køber i Havecentret.

 

Klematis
Stauder
 

Nyhedsbrev
Her kan du tilmelde Ancher’s Havecenter nyhedsbrev.

Læs seneste nyhedsbrev her

Nyhedsarkiv

Tilmeld   Afmeld

 

Nye annoncer
Klik på annoncerne og se dem i stort PDF-format.